Aston Villa generobrede en plads i Premier Leagues top fire, efter et spektakulært comeback og en sejr på 3-1 over Fulham. Det var en medrivende kamp på Craven Cottage, der endte med begge hold reduceret til 10 mand.
Kampen lørdag skød fra start med højt tempo. Villa-angriberen Morgan Rogers udlignede Raul Jimenez’ tidligere scoring inden for de første ni minutter. Fulham var en konstant trussel i første halvleg, men deres ineffektivitet foran målet blev deres skæbne.
Jimenez misbrugte en gylden chance fra fire yards afstand, før Andreas Pereira brændte et straffespark, som Emiliano Martinez parerede. Straffesparket blev dømt på baggrund af Matty Cash’s hånd på bolden efter en VAR-gennemgang.
Villa slog til, da Ollie Watkins bragte dem foran for første gang lige før timemarkeringen. Han headede bolden i mål ved forreste stolpe efter et hjørnespark fra Youri Tielemans.
Kort efter Joachim Andersens direkte røde kort for en forseelse mod Watkins, cementerede Issa Diops selvmål sejren, selvom Unai Emerys hold også endte en mand i undertal, da indskifteren Jaden Philogene blev udvist for to gule kort.
Data Debrief: Villa fortsætter straffetogten i hovedstaden
Efter at have vendt et tidligt underskud, kunne Villa fejre deres niende sejr i deres seneste 13 Premier League-kampe i London.
Begge deres anden og tredje scoring kom fra indlæg, hvilket bringer deres sæsontotal op på syv sådanne mål – ingen andre hold i Premier League har flere.
Watkins fortsatte sin fine form og scorede mod Fulham for sjette gang, hvilket matcher hans bedste præstation mod en enkelt modstander (Brighton, også seks).
I en verden, hvor fodbold ofte kan føles forudsigeligt, er det netop disse kampe, der minder os om sportens uforudsigelige natur. Det var en kamp, der havde det hele – drama, intensitet, kontroversielle øjeblikke og selvfølgelig, mål.
På trods af deres tidlige føringsmål, var Fulhams ineffektivitet foran målet deres skæbne. Det var et glimrende eksempel på, at fodbold ikke kun handler om at skabe chancer, men også at udnytte dem.
På den anden side, viste Aston Villa deres effektivitet og tålmodighed. De ventede på deres chancer og udnyttede dem, da de kom. Watkins’ præstation var endnu et bevis på hans evne til at være på rette sted på rette tidspunkt, og hans mål var afgørende for Villas sejr.
Alt i alt var det en underholdende kamp, der endnu engang bekræftede, hvorfor vi elsker denne sport. Og mens Aston Villa kan juble over en velfortjent sejr, er der ingen tvivl om, at Fulham vil bruge dette nederlag som motivation til at forbedre sig i de kommende kampe. Fodbold er trods alt en sport, der aldrig sover.